IMG_2207_edited.jpg

V I S I O N E N    -    E T    S M U K T    K A O S

Urban Street Zones frivillige og 1700 medlemmer opfordrer bestyrelsen og den daglig ledelse til at organisere streetsporten i Danmark og i Skandinavien. Vi må aldrig gå i stå, da skating er en sport i konstant forandring, og det skal både vi og vores faciliteter afspejle.

Vi vil arbejde for at udbrede vores koncept og fællesskab til centre i flere dele af Skandinavien, ligesom vi vil udbrede vores viden til øvrige dele af Danmark, hvor der er lyst til at arbejde organiseret med streetsport.

I vores eget hus i Brande vil vi være det hus, der sikrer at børn, unge og voksne ikke blot har en sport. Men det skal være et fællesskab man er en del af, som man kan vokse i og udvikle sine færdigheder som menneske. For udover en fed sport, er USZ et fællesskab, man kan gro og vokse i, uanset alder og køn.

Urban Street Zone er et hus til udfoldelse af fysisk kreativitet og fællesskab på tværs.


Vores hus er et miljø for kreative tanker og sammenhold i form af undervisning, workshops, events, frivillighed. Vores måde, at være på, giver plads til åbenhed, hvor gode oplevelser, kunst, fysisk kreativitet forenes og skaber nye fællesskaber og glæde på tværs af alder, køn og sociale kår, og ikke kun funderet i sport. For vi er et sted, hvor alle kan føle sig værdifulde, føle tryghed og føle sig som en del af fællesskabet. Det er i fællesskabet vi kan bygge stort og det er et af vores kendetegn.